”Elvis i kirken”. |
|
Næppe er den ene koncert afsluttet, før den
næste bliver sat i gang, hvad angår en af vores
meget ihærdige kontaktpersoner Ruthy Søgaard,
Ans.
Ruthy var sammen med sin mand Oluf til en Elvis
koncert i Gudenå huset i Bjerringbro, den
14.1.2010, hvor Karsten Holm optrådte som Elvis.
Efter koncerten talte Ruthy, som altid har været
en stor Elvis fan, med Karsten Holm og der var
straks en god kontakt.
Ruthy fortalte om sit frivillige arbejde for
Gambias Venner og om de arrangementer, som er
blevet lavet til fordel for børn i Gambia. Både
Karsten Holm og hans pianist synes det lød godt
og sagde ja til at komme og optræde
vederlagsfrit, i Alderslyst Kirke den 28.4.2010.
Herefter satte Ruthy hele PR arbejdet i gang,
hvor hun bl.a. kontaktede Midtjyllands Avis, som
”gratis” satte annonce i 2 gange, samt 2 gange
omtale af koncerten. Der blev også skrevet om
arrangementet i Ekstraposten. Og takket være
stor støtte fra Tove Schiewe, Pylle Albrechtsen
og Per Hausmann blev det en rigtig dejlig onsdag
aften. |
![]() |
![]() |
Alle de godt 100 tilhørere, fik en fantastisk oplevelse af, hvordan Elvis´ liv havde været, takket være en god introduktion fra Karsten Holm inden hvert nummer han udførte. Den gode stemning blev forstærket af den dygtige pianist Christian Spillemose, som ud over at kunne håndtere klaver og kunne spille på orglet, hvilket han gjorde til flere af gospel-numrene og det lød helt fantastisk |
Ruthy havde også fået sponseret tre
blomsterbuketter, som blev overrakt til
henholdsvis Karsten Holm og Christian Spillemose
og til den søde kirketjener Helene, som ydede en
stor og gratis indsats.
Vi kunne se på publikum, at de virkelig nød
koncerten og de gik glade og nærmest dansende
derfra, efter stående applaus og ekstranummer. |
![]() |
![]() |
Overskuddet ved denne koncert vil gå til
betaling af skolebørn i Gambia.
Vi havde valgt at deltage denne aften og vi fik
begge en dejlig oplevelse.
Vi havde overnatning efter koncerten og fik
dagen efter en meget fin guidet tur rundt i
Silkeborg af Ruthy og Oluf, hvor vi bl.a. også
fik besøgt Kommunes beskæftigelses projekt i
Virklund. Det var meget interessant, at se og
høre om, hvordan de pakker og sorterer
genbrugsudstyr her, som senere bliver afhentet
til Gambias Venners depot i Hammel, hvor det
opbevares indtil næste sending til Gambia.
Bente og John Møller |