Kvindernes køkkenhaver i Wassadou

06. Mar. 2026, 09:23 af Inga B


Jeg føler en stor stolthed, når jeg tænker på kvinderne i Wassadou – deres ihærdighed, deres styrke og deres evne til at stå sammen for at skabe en fælles indkomst.

For tre år siden fik kvinderne et mikrolån på 1.800 kr., så de kunne købe frø og små planter til deres køkkenhaver. Jorden havde de allerede masser af, men fattigdommen gjorde det svært at komme i gang. Selv små ting som frø og planter var en stor udgift.

Allerede året efter skete der noget fantastisk. Kvinderne havde tredoblet deres indtægt fra salget på markedet – og de betalte lånet tilbage. Deres hårde arbejde bar frugt.

Vi valgte i foreningen at give dem penge, så de kunne købe nye vandslanger, fordi de gamle var blevet slidte og mørnet væk i solen.

I år besøgte vi dem igen. Kvinderne har nu øget deres salg til otte gange det, de havde for tre år siden.
Vi medbragte Chiafrø som en gave, til såning, da det har et højt indhold af protein og kan gro alle steder.

Hver eneste dag bliver haverne passet og vandet. Kvinderne står sammen, hjælper hinanden og skaber langsomt en bedre fremtid – både for sig selv og deres familier.