Myggenet 2024:
Vi medbragte 10.000 kr. til køb af myggenet, og fik vi købt 110 myggenet denne gang.
Priserne er steget voldsomt på alt i Gambia.
I år havde vi den glæde at have myggenet nok til alle de gravide og dem med børn under 2 år. Vores erfaring er jo, at det gør en kæmpe forskel i forebyggelsen af malaria. Landsbyerne Sintet og Wassadou havde stort set ingen tilfælde haft siden sidste år. Det viser vores indsats med myggenet hjælper.
Et myggenet holder ca. 3 år. Af den grund samler vi løbende ind til nye net.
-Inga
Myggenet 2021:
Der blev købt myggenet på markedet i Banjul for de 5.200 kr. vi havde indsamlet herhjemme.
Det blev til 104 myggenet, til en god pris og af den bedste kvalitet.
Vi valgte at fordele dem lidt denne gang - 50 stk. til landsbyen Sintet, hvor kvinderne er meget velorganiserede. Formanden for kvinderne hjalp os med at finde gravide og de kvinder med børn under to år, som havde mest brug for myggenet.
Under vores besøg i Sami Madina delte vi 44 myggenet ud, også her hjalp kvinderne os med at finde frem til dem, der havde mest brug for myggenet - 5 myggenet gik til deres sundhedsklinik.
Efter et møde med hele byen tog vi videre og besøgte sundhedsklinikken Kaur, hvor der var en chef/ jordemoder der viste os rundt, der manglede de også alt, fra inventar, varmelamper, rulleborde, senge, sengeborde, underlag, instrumenter, mm. Klinikken havde ca. tre fødsler om dagen. De fik 10 myggenet, mundbind, sprit og gummihandsker.
- Inga