Jette og jeg havde søgt Cisu om penge til at lave endnu film. Denne skulle omhandle vores projekter og alle de ting, vi havde sendt derned, heriblandt hospitalsudstyr, skolemøbler, to havefræsere, en traktor og ikke mindst opbygningen af et IT center, hvor de store børn får undervisning i at bruge en computer.

Uddeling af myggenet er et projekt, der virkelig har hjulpet mod malaria, da der er stort set ikke malariatilfælde i landsbyen Sintet og oplandet længere. Med filmen vil vi gerne fortælle at det nytter at hjælpe.
Ugen før jeg skulle rejse kom der besked om, at vi havde fået godkendt en bevillig og dermed penge til at tage to fotografer/journalister med på vores rejse, så de kunne optage en ny film. Vi var henrykte, men også udfordret på tid, da vi skulle have både billetter og ophold bestilt, og det ikke var helt let.

Dagen efter vores ankomst, kørte jeg til adm. overlæge Amadeus Bah’s hospital, hvor jeg blev præsenteret for et forskerhold fra Amerika, der roste Amadou’s store arbejde med at få hospitalet op på et højere niveau.
Amadou og jeg kørte ind til Banjul for at købe myggenet, han havde i forvejen brugt tid på at finde de rigtige og var god til at forhandle dem på markedet. Det blev til 191 myggenet af den allerbedste kvalitet, stk. pris 49,21 kr. De fyldte fire store sække, så vi havde et luksus problem, med at transporterer dem.
Meget tidligt næste morgen gik turen til Sintet, hvor vi gjorde holdte ved Bondali skole for at betale børn. Jeppe og Lasse filmede det hele, særligt de skolemøbler vi tidligere har haft doneret.

Skolen havde et cykelværksted, og i Gambia er en cykel lige så meget værd som en bil, da børnene har langt fra skole og hjem igen. Det ville være et godt nyt projekt at samle cykler ind og sende derned.

Turen gik videre til landsbyen Sintet, hvor Jeppe og Lasse filmede kvinder, der viste hvordan de forarbejdede jorden med en hakke, før de fik havefræserne til deres køkkenhaver. Det var en stor forbedring, der gør, at de kan nu sælge mange flere grøntsager på markedet.
De filmede også hvordan man pløjede med æsler spændt foran en plov, før de fik traktoren. Traktoren har forbedret deres produktion af korn og afgrøder, men den bliver også brugt til at køre materialer på når de bygger huse.

Vi skulle sove i landsbyen og der var en hær af børn omkring os. Efter aftensmaden, dansede Jeppe og Lasse med børnene til disco musik. Jette havde sin søster Kirsten og hendes datter, Stine med. Stine lavede popcorn med børnene, hvilket var et stort hit.

Jeg fulgtes med Annette, der lavede sanglege med børnene. Det var en stor oplevelse at se så meget glæde i et så fattigt et samfund.
Næste morgen filmede Lasse og Jeppe IT centret, hvor de store børn får undervisning i brug af computere. Der er blevet uddannet over hundrede børn, der har bestået eksamen i avanceret brug af computer, siden det åbnede i 2016
Der blev også filmet i et privat hjem, hvor moderen i huset fortalte hvor stor en forskel det har gjort, at de havde fået et myggenet. Der er nu, ifølge hende, ingen malaria tilfælde i landsbyen mere.

Dette besøg gav et godt indtryk af hvor fattigt de levede.
Sarjo, som var en bror til den familie vi sov hos, hjalp mig næste dag med at dele myggenet ud, hvilket foregik under det store mangotræ i landsbyen. Her var der ligeledes to søde lærere fra skolen, der sad og skrev alle op der fik myggenet.
De kvinder som ikke fik et myggenet sidste år, fik udleveret som de første i år. Der blev delt 140 net ud i alt. Det var en meget stor glæde at der var nok til alle, både i landsbyen og i oplandet.

Vi besøgte også et lille Health Center lidt uden for landsbyen. Her var det en mandlig jordemoder, der bestyrede stedet og tog sig af alle opgaver. Der var 10 senge, som var blevet doneret af Gambias Venner. Folk henvendte sig til centeret, når de havde brug for hjælp. Ved sygdom kom de til observation i et døgn for infektioner, malaria og andre sygdomme. De blev så efter et døgn vurderet og sendt videre til et større hospital, eller blev udskrevet.

Der var i den grad mangel på alt i Health Centret, vi kunne desværre kun tilbyde at donere 10 myggenet og nogle gummihandsker.
På fødeafdelingen stod et fødeleje som Gambias Venner også havde doneret for nogle år siden, det var rustet, men fungerede stadig godt.
Den mandlige jordemoder tog imod ved alle former for fødsler, også de komplicerede, underkropstillinger, tvillinger, osv. Ja, han havde endda taget imod trillinger, som alle har det godt i dag. Kvinderne blev normalt observeret et døgn efter fødslen. Der var dog en kvinde med svangerskabs forgiftning, der havde været der i fire døgn.
Der var et meget opmuntrende tiltag. Klinikken har siden 2018 behandlet nyfødte hver 3. måned med forebyggende malaria medicin, som de får indtil de bliver 5 år. Det rykker virkelig ned på dødelighedsstatistikken.

Tilbage i byen Serrekunda besøgte filmholdet dr. Mbowens klinik, hvor en af vores to donerede ultralyds scannere stod. Han fortalte at det gjorde en kæmpe forskel at kunne stille diagnoser på gravide og derved redde liv, nogle gange både ved mor og barn. Også at kunne gribe ind under en kompliceret fødsel og lave et kejsersnit.
Vi donerede 12 myggenet til at beskytte de kvinder og børn, der netop var født.

Filmholdet besøgte også Serrekunda General hospital, da de havde modtaget både fødelejre og operationslejre fra Gambias Venner. Vi blev mødt af den samme skrappe vagt som sidste år. Men da han genkendte Lasse tøede han fuldstændig op. Vi blev vist op til chefens stedfortræder, som ikke bare kunne lade os filme uden at have kontrolleret om vi havde givet noget til hospitalet.

Så vi skulle komme igen næste dag, hvor vi valgte at donere 10 myggenet til de gravide patienters senge efter at have set forholdene.
Der blev filmet lidt med afdelingssygeplejersken på operationsgangen og der hvor de steriliserer, vi havde håbet på at se operationslejrene i brug, men det vi ikke lov til.
Jeppe (filmmand), Jette og jeg besøgte Sukuta hospital, der har en afdeling hvor de scanner gravide. Der er en fødeafdeling, og så er der ligeledes en afdeling med andre former for indlæggelser, malaria, infektions sygdomme, mm.

Først fik vi lov til at filme en fødsel, men så måtte vi ikke alligevel. Jette og jeg fik dog lov til at være med til en fødsel.
Rummet var lille bitte med masonit vægge, en enkel lille pære i loftet, kvinden, der var i fødsel medbragte et stykke stof, som hun lå på, og et stykke stof til barnet. Kvinden fik ingen hjælp, hun sagde ikke en lyd, undtagen da hun skulle have et klip i mellemkødet med en saks, der ikke kunne klippe. Da barnets hoved var ude, flåede man resten af barnet ud, med hjælp af en anden kvinde, der trykkede hårdt på toppen af maven. I Danmark venter man på næste ve og føder så resten af barnet. Det er virkelig barske betingelser for kvinderne i Gambia. Bagefter fik hun lov at hvile, i en seng, sammen med en anden nybagt mor.


Af  Inga Bendorff, kontaktperson