Efter Jette og jeg, på vegne af Gambias Venner, havde søgt CISUs oplysningspulje og fået bevilliget penge til rejsen, drog journalist Lasse Ilskov og jeg til Gambia. Formålet med rejsen var, at optage lokalsamfundet og dets fortællinger ifm. malaria, for at lave en film, der fortæller ”Den gode historie” om, at det nytter at hjælpe. Vi ville bl.a. dokumentere, at det redder liv når børnene sover under myggenet. Heidi Pacchiarini fra Gambias Venner havde år tilbage startet et mygge projekt, hvor der blev delt myggenet ud i landsbyen Sintet og malariatilfældene efterfølgende faldt så meget, at der kun er få tilfælde af malaria i dag, netop fordi børnene sover under myggenet.
Lidt info om malaria: Hvis ikke man får behandlet malaria i den akutte fase, er man i overhængende fare for at dø. Hvis man overlever et ubehandlet malariaangreb, har man parasitten i sig resten af livet og vil få malariaudbrud en gang imellem, der befinder man sig så igen i en livstruende situation, hvis ikke man får behandling. Derfor er det livsvigtigt for børn og gravide, at vi samler penge ind til myggenet i Danmark.
Velankommet til Gambia, mødtes vi med formanden for Gambias Venner Vincent Bah og sponsoransvarlig Jette Sørensen, der var kommet et par dage før os. Allerede dagen efter mødtes vi med vores samarbejdspartner Amadou Bah i Syd og han havde arrangeret et besøg på Serekunda General hospital næste dag, hvor vi kunne filme nogle malariatilfælde. Da vi ankom til hospitalet, var der vagter overalt og vi blev ikke lige lukket ind med det samme. Vi havde dog telefonnummeret til lederen af hospitalet og efter vi ringede til ham, åbnede alle døre sig for os. Der blev lavet et interview med denne hospitalsleder og vi blev vidst rundt på hospitalet. Ved laboratoriet så vi en lang kø til blodprøvetagning for de personer, der skulle testes for malaria. Vi filmede derefter i laboratoriet, hvordan de udførte testen.
Bagefter gik vi over på akutmodtagelsen, hvor der igen var en meget lang kø og en vagt ved døren, så patienterne ikke bare kunne gå ind. Da vi kom inden for virkede det hele som et stort kaos og afdelingen var mere end overbelagt. Vi mødte den flinkeste læge og han forklarede, at akutmodtagelsen ikke kunne klare de alvorligste tilfælde, men kun de lettere. De patienter vi så, ville dog have ligget på intensiv i Danmark. Der var tre akutte malariatilfælde, som alle var børn. Den ene skulle nok klare den, de to andre var i koma, hvor den ene af dem havde organsvigt. Lægen havde forsøgt at få denne 10-årigedreng flyttet til det store hospital i Banjul, da han havde brug for dialyse, men hospitalet havde ikke plads til ham. Med de udsigter, ville han maksimalt kunne overleve et par dage. Lægen forklarede, at Global Fund havde givet hospitalerne myggenet, som de kunne dele gratis ud til lokalsamfundet, men dette samarbejde stoppede i maj 2018. Der havde desværre været tilfælde, hvor der kom repræsentanter fra de små landsbyer og fik myggenet, hvor byen aldrig så myggenettene. Desværre er det sådan, at hvor der er stor fattigdom, er der også korruption, ikke nødvendigvis fordi folk er onde, blot meget fattige.
Dagen efter var vi med Formanden i Syd, Amadou Bah som selv er Læge, på Banjul marked og købe imprægnerede myggenet. Han var en stor hjælp og havde gode forbindelser. Det er ham folk i Gambia kommer til og beder om hjælp, hvorefter foreningen så finder ud af, om de kan hjælpe. Han fortalte, hvor stor betydning det havde for de, der fik hjælp. De var meget taknemlige. Foreningen køber altid myggenettene i Gambia, da det er billigere, og derefter deles de ud til gravide og børn. Vi tog ud til landsbyen Sintet for at dele myggenet ud og vi blev modtaget med sang og musik. Vi blev budt på morgenmad, kartofler, kogt æg, løg og peber, det hele var most sammen og det smagte pragtfuldt. Derefter blev vi placeret under træerne i skyggen, der blev holdt taler af skoleinspektøren, der takkede os for at hjælpe og børnene opførte et drama stykke, så var der igen sang og dans. Vi delte derefter myggenet udi landsbyen Sintet og de der fik, blev registreret. Da der desværre ikke var nok til alle. Alle var meget glade og taknemmelige og takkede flere gange. Det var blevet aften og vi blev budt på aftensmad, lavet i en kæmpe gryde over et bål, det smagte helt fantastisk. Vi var også sultne, det havde været en lang dag i 37 graders varme.
En af de følgende dage, besøgte vi lokal klinikken Sukuta, de havde alle former for sygdomme og fødsler. Alt virkede rodet og et stor kaos. Vi talte med to drenge der var ret medtaget af malaria, de havde dog fået behandling og var i bedring. Vi gik også igennem fødeafdelingen, der var netop født fire børn, forholdene var dårlige, men disse kvinder fik dog hjælp til fødslen. Mødrene måtte bagefter fødslen dele en seng to og to. De gambiske kvinder er virkelige seje kvinder. Det har været en stor oplevelse at være med til at lave en dokumentarfilm om malaria i Gambia. Så vi kan fortælle herhjemme, at det nytter at hjælpe. Filmen er færdig redigeret til februar 2019 og vil bl.a. blive vist her.
Inga Bendorff, kontaktperson